Forlig

🎏 Fredag den 13/9/2019 indgik vi en forligsaftale med forsikringsselskabet Alm. Brand som var acceptabel for begge parter.

🎏 Vi er meget lettede over at striden er bilagt. Vi ser frem til at hilse jer velkommen til mange gode stunder og hyggeligt samvær i den nærmeste fremtid.

🎏 Mange tak til alle vores kunder for jeres store støtte – den har betydet rigtigt meget for os

🎏 Stort tak til Michael Johst, som har været en afgørende årsag til Skælskør Fiskehus kom i land og kan forsætte sin drift

Mange tak til alle vores kunder for jeres store støtte – den har betydet rigtigt meget for os!

Skælskør Fiskehus kæmper stadig for sit liv

Skælskør Fiskehus kæmper stadig for sit liv | Slagelse News

Læsetid: 4 min. Skaelskor.News – “Vi er dybt berørte af hele situationen og forstår ikke hvorfor,” fortæller Kurt og Henriette Hostrup Hansen fra Skælskør Fiskehus. Kurt Hansen og Henriette Hostrup Hansen, der forpagtede Skælskør Fiskehus, købte bortforpagteren ud i sommer. Her troede alle, at det nedbrændte fiskehus kunne opføres umiddelbart efter.

Liv eller fiskehusdød?

Hvad sker der med genopbygningen af fiskehuset siden den heftige brand i 2018? Hvorfor sker der ikke mere – der er nu gået 15 måneder – hvor svært kan det være ?

Genopbygning af fiskehuset efter branden. Problemer med et forsikringsselskab der ikke overholder lovgivning og indgåede aftaler har gjort at genopbygningen af Skælskør fiskehus nu står stille. Hvorfor sker der ikke mere - der er nu gået 15 måneder siden branden - hvor svært kan det være ?
Problemer med et forsikringsselskab der ikke overholder lovgivning og indgåede aftaler har gjort at genopbygningen af Skælskør Fiskehus er gået i stå. Havde forsikringsselskabet Alm Brand fulgt reglerne havde der stået et nyt fiskehus med nøjagtigt samme ydre udtryk som det gamle allerede i november 2018

Byggeriet står stille nu, til vores store fortvivelse – og en kæmpe økonomisk lussing. Vi har købt bortpagter ud pr. 1 juli 2019. Det troede vi var gode nyheder, nu ville fiskehuset genopbygges umiddelbart, men desværre er vi nu i en situation hvor forsikringsselskabet Alm. Brand ikke overholder indgåede aftaler, deres egne police vilkår og lovkrav om genopførelse af bygningen.

Vi ønsker bare en lovlig brugbar bygning, i henhold til aftaler – der vi kan drive vores virksomhed. Trods modvilje fra forsikringsselskabet Alm. Brand har vi, i håb om professionel og kundevenlig behandling, afstået fra at omtale hvordan sagen er blevet håndteret fra deres side, i 15 måneder nu, men nu er vi nød til at forklare hvad der sker.

Vi er fiskehandlere og er nød til at fokusere på vores forretning – derfor har vi rådgiver / mediator Michael Johst, som har lavet kort sammenfatning af vores forløb.

Sammenfatning af forløbet, af mediator Michael Johst:

“Fiskhuset blev vurderet til at være beskadiget 55-58% allerede 9 dage efter skaden jfr de notater vi har fået fremskaffet (ikke frivilligt, men pga klage over modpartens advokat og deraf følgende aktindsigt). Bygningen er forsikret til fuld og nyværdi og det vil sige at forsikringsselskabet – jfr betingelserne havde pligt til at acceptere nedrivning straks (incl. fundament) og genopførelse af nøjagtigt samme hus som dog skulle følge de regler som det nuværende bygningsreglement BR18 foreskriver.

Kurt Hansen har hele tiden haft ret til at få bygningen nyopført

Havde Alm Brand fulgt reglerne havde der stået et nyt fiskehus med nøjagtigt samme ydre udtryk som det gamle allerede i november 2018. Forsikringsmæglergruppen FMG v. adm direktør Brian H. Jensen hjalp den tidligere ejer Jørgen Ibsen og Alm Brand med skadesgradsberegningen og har skriftligt orienteret dem om at bygningen var totalskadet. Kurt Hansen har som forpagter hele tiden haft forsikringstagers rettigheder og dermed retten til at få bygningen nyopført, men det kunne Alm Brands skadesafdeling og deres jurister ikke forstå indtil deres chefjurist Claus Elmquist Clausen i juni 2019 entydigt erklærede at dette er tilfældet. Kurt Hansens advokater fra Advokatgaarden har skriftligt orienteret Alm Brand og Jørgen Ibsen om dette allerede i 2018 uden held.

Chefjurist erkendte at forsikringssagen var forkert håndteret

Først i 2019 hvor advokat Simon Heising – som er forsikringsadvokat – blev inddraget i sagen blev sagen videregivet tll chefjurist Claus Elmquist Clausen der klart erkendte Alm Brands brøler. Ved advokatmøde 27/6/2019 blev det skriftligt tilkendegivet fra Alm Brand at forsikringssagen var helt forkert håndteret. Kurt Hansens driftstabsforsikring der var tegnet hos Lokalforsikring G/S udløb 3/6/2019 på årsdagen for brandskaden. Lokalforsikring G/S har vist sig som et utroligt godt forsikringsselskab og ydet enorm støtte – tilmed udover dækningsperioden som deres forsikring omfattede. Alm Brand fortrød kort efter deres skriftlige tilsagn at de havde erkendt den fejl som alle jurister og hele forsikringsbranchen hele tiden har vidst at de havde begået.

Alm Brand vil ikke betale for nødvendige ydelser for lovlig genopbygning

Forsikringsbetingelserne stiller Kurt Hansen i den situation at han kan begynde forfra og rive bygningen ned hvorefter han genopfører en ny på Alm Brands regning med 12 måneders driftstab. Kurt Hansen har dog indvilliget i at han vil overveje at acceptere at overtage bygningen hvis den efterlever de krav som Fødevarestyrelsen og bygningsreglementet BR18 kræver for at bygningen kan godkendes. Kurt Hansen har gjort alt det han skulle og opført sig ordentligt og ærligt hele vejen igennem, men af uvisse årsager vil Alm Brands samlede direktion som er fuldt orienteret om sagen tvinge ham til at overtage et projekt der ikke lever op til kravene. De vil ikke betale for den hjælp jeg har ydet ifm skadessagen og heller ikke for den rådgivende ingeniørs eller andre professionelles ydelser der er nødvendige for at bygningen lovligt kan ibrugtages.

Skælskør Fiskehus har mistet meget store beløb

De kender til Kurt Hansens pressede situation – han har indtil videre mistet 1,5 mio DKK på sagen ifm omsætningstab og rådgiverudgifter til en bevisførelse som Alm Brand har beordret, men som de ikke vil acceptere. Adm Direktør Jens Kornum fra Goritas som er en af landets førende virksomheder indenfor skimmelsvampskader kan bevidne at bygningen vil blive udsat for massiv skimmelsvamp med den ulovlige konstruktionsmetode som Alm Brand kræver. Alm Brand vil ikke dække den kommende skade og dermed skal Kurt Hansen lukke sin forretning kort efter at bygningen er genopført.

Jeg vil opfordre jer alle til at skrive til Alm Brand om det kan være rigtigt at de ikke følger deres egne forsikringsbetingelser og lovgivningen iøvrigt – hvis de svarer at det gør de ikke så skal I flytte jeres forsikringer til Tryg, Codan, If, Gjensidige, GF, Købstæderne mfl som ikke har problemer med at håndtere denne type erstatninger. Jeg uddyber gerne sagen i sin helhed og har meddelt vores erhvervsminister Simon Kollerup samt Finanstilsynet om denne for Kurt og Henriette Hansen meget alvorlige situation. Jeg takker for jeres opbakning.” Michael Johst (rådgiver / mediator)

Hvorfor sker der ikke noget med genopbygningen af Skælskør Fiskehus? Ved advokatmøde i juni blev det skriftligt tilkendegivet fra forsikringsselskabet Alm Brand at forsikringssagen var helt forkert håndteret. Alm Brand fortrød kort efter deres skriftlige tilsagn.
Skælskør Fiskehus har mistet meget store beløb i omsætningstab og rådgiverudgifter til en bevisførelse som Alm Brand har beordret, men som de ikke vil acceptere.

Hvad vil der nu ske med Skælskør Fiskehus?

Vi fra Skælskør Fiskehus ønskede ikke at sagen skulle føres og diskuteres på denne her måde. Vi har forhandlet med forsikringsselskabet Alm. Brand, og ingået et forlig som forsikringsselskabet Alm. Brand ikke vil overholde. Forsikringsselskabet har nu bedt os om at stævne dem om vi er utilfredse med deres måde at behandle os på. Vi må enten acceptere at de laver en helt ulovlig bygning, som vi ikke kan bruge og overhovedet ikke har haft indflydelse på, eller stævne dem.

Nu er vi desværre nået dertil hvor det er det ved at være et spørgsmål om fiskehuset kan overleve, om LIV eller FISKEHUS DØD – og derfor vælger vi at forklare for jer, vores kunder, hvad der foregår.